Er du et Jehovas Vidne?
så har jeg 5 eller faktisk 7 spørgsmål til dig!
Vagttårnselskabets gamle hovedsæde i Brooklyn i New York
For nemheds skyld vil jeg indlede denne del med at henvise til en artikel jeg skrev for snart længe siden, den kan du komme til ved at klikke her.
og jeg vil så vise dig hvad Jim, som tidligere Jehovas vidne tilsynsmand har at fortælle. Du kan se det ved at klikke her.
Jims vidnesbyrd står ikke alene, for andre har aflagt lignende bekendelser, og har advaret kraftigt imod Jehovas vidners organisation og lære. Det vil jeg vise dig et eksempel på, men personen, der advarer taler temmelig hurtigt, så man skal være lidt af en hurtiglæser for at følge med i underteksterne. Du kan se hans vidnesbyrd ved at klikke her.
som lovet i den sidste af de 2 ovenfor viste vidnesbyrd af tidligere Jehovas vidner tilsynsmænd og ældste, så linker jeg her til en undervisning om sand Bibelsk kirketugt, som du kan se ved at klikke her.
Jesus sagde i Luk. 4,18 at Han kom for at sætte undertrykte i frihed og Bibelen roser jøderne i Berøa for at forholde sig kritisk til Paulus’ forkyndelse i Ap. Ger. 17,10-11: Straks samme nat sendte brødrene Paulus og Silas til Berøa, og da de var ankommet, gik de hen i jødernes synagoge. Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.
men hvis du, som Jehovas vidne stiller spørgsmål ved Vagttårnselskabets lære, så bliver der dannet en juridisk komite, som vil udsætte dig for en eller anden form for straf. Hvordan hænger det sammen? Jo for snart 2000 år siden fortalte Bibelen at sådan noget ville ske i fremtiden. Det kan vi læse i 2. Kor. 11,3-4: jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.
Ved at citere skriftsteder ude af sammenhængen og ved kun at medtage få udvalgte skriftsteder, der findes i Bibelen, om forskellige emner, så har de opfundet en anderledes Jesus end den Jesus, der er defineret af Den Sunde Lære, som Paulus omtaler ved flere lejligheder. Alene ved at gennemse de første 6 spørgsmål her på hjemmesiden vil du kunne se at det er hvad man har gjort.
Jehovas vidner forklarer/forsvarer den hierarkiske opbygning af organisationen i en artikel, som du kan læse ved at klikke her, men de gør så det, som er typisk for forførere at de citerer Guds ord ude af sammenhængen:
De hænger stort set det hele op på Ap. Ger. 15,2:Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk,
besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål,
men man undlader så at citere fra selve apostelmødet i Jerusalem, som vi kan læse om i Ap. Ger. 15,6-11:
Apostlene og de ældste trådte sammen for at drøfte denne sag. Efter megen diskussion rejste Peter sig og sagde: »Brødre, I ved, at Gud for længe siden blandt jer udvalgte mig, for at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til tro. Og Gud, som kender hjerterne, har bekræftet det ved at give dem Helligånden ligesom os. Og han har ikke gjort
forskel på os og dem, idet han har renset deres hjerter ved troen. Hvorfor udæsker I da Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke, som hverken vore fædre eller vi har magtet at bære? Men vi tror, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde på samme måde som de.«
læser vi videre ser vi at Judas, Barsabbas og Silas blev sendt af sted fra fra apostelmødet med følgende skrivelse:
Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!«
Jehovas vidner hævder jo at Helligånden ikke er den tredje person i guddommen (treenigheden), så da da Helligånden spiller så vigtig en rolle i det ovenfor citerede, så kan det være forklaringen på at man undlader at citere disse skriftsteder, for hvis Helligånden bare er en kraft uden personlighed, hvordan kan Helligånden så tages med på råd? Og da alle, der er født på ny (født af Gud) har fået Helligånden, så er det klart at de alle kan studere Guds ord, og sammen med Helligånden tage stilling til hvad der er den rette forståelse af Guds ord. Intet jordisk organ har ret til at tilføje noget ud over det apostelmødets skrivelse siger. Forhænget ind til det allerhelligste flængedes fra top til bund, og hver enkelt Guds barn har direkte adgang til at søge råd hos en myndighed, der er højt hævet over enhver gruppe mænd, hvad enten det er vagttårnselskabets, luthersk missions, indre missions, folkekirkens eller Vatikanets øverste ledelse vi taler om. Hver enkelt person står personligt ansvarlig over for Gud omkring sin egen tro. Du skal kun følge den undervisning, som du ved selvstudie under Helligåndens vejledning kan se er rigtig. Lad ikke nikolaitter hundse rundt med dig.
Er jeg modstander af Jehovas vidner siden jeg har lavet denne hjemmeside? Nej slet ikke, faktisk tvært imod! Men jeg er stærk modstander af Jehovas vidners organisation fordi den/de lokker folk til at følge en falsk udgave af Jesus, og det har jeg uddybet lidt i den underside, som jeg har givet titlen ”epilog”, som du kan komme direkte til ved at klikke her.
Spørgsmål 7:
Hvorfor underkaster du dig nikolaitter,
hvis gerninger Jesus siger Han hader?
Copyright © All Rights Reserved