Er du et Jehovas Vidne?
så har jeg 5 eller faktisk 7 spørgsmål til dig!
Vagttårnselskabets gamle hovedsæde i Brooklyn i New York
EPILOG
Jeg vil indlede med at citere de første ord i Johannes evangeliet Joh. 1,1-3: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. Jeg ved godt at Jehovas Bibeloversættelse oversætter dette til at sige at Ordet var en gud blandt flere, men det er nu klart for enhver, der virkelig forstår græsk at det er en forkert oversættelse, og at den rigtige oversættelse klart siger at Ordet er Gud med stort G, men yderligere siges om Jesus i Joh. 1,14: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
Og så lige nogle udtalelser af Jesus: Først de meget kendte ord til Nikodemus i Joh. 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Eftersom Jesus er Guds ord, så er det at tro på Jesus det samme som at tro på Guds ord, derfor kunne Jesus som det næste Jesus citat jeg vil nævne sige således i Joh. 8,51:Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«
Ser man disse bibelcitater i sammenhæng, så er det klart at det, der kan retfærdiggøre et menneske, og gøre ham til Jesu medarving til Guds rige er tro på Guds ord, men problemet er så: Hvordan skal Guds ord forstås? Er det den katolske kirkes udlægning eller er det vagttårnselskabets udlægning? Her vil jeg igen citere Jesus: Han sagde således til den samaritanske kvinde ved Jakobs brønd i Joh. 4,23:der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have.
Jeg ved ikke af noget sted i Bibelen, som siger at kun dem, der forstår alle teologiske finurligheder helt til bunds bliver frelst, men der er rigeligt med steder, der taler om at Gud ønsker at vi har tillid til Ham, og dermed tillid til det Han siger i sit ord. Det vil sige at vi accepterer det Han siger som sandt og rigtigt uanset om vi forstår det eller ej og dermed tilbeder Ham i ånd og sandhed! Men så lige lidt flere bibelcitater: Matt. 23,8-12:I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. Men den største blandt jer skal være jeres tjener. Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes, vi må altså kun have Kristus, som lærer,
hvilket som højere oppe etableret
svarer til at have Guds åbenbarede ord som lærer, og så det at den største iblandt os skal være vores tjener, og den, der ophøjer sig selv skal ydmyges, men historisk har vi i hvert fald 2, der ophøjer sig selv til efter sigende at tale med samme autoritet, som Gud selv: Der er paven og så Vagttårnselskabets styrende råd. Sådanne skal vi tage os i agt for , og så ”gå ind igennem forhænget” direkte til Gud, for vi kan se af
2. Kor. 5,5 at enhver, der ved tro på Guds ord er blevet født på ny har fået Helligånden (talsmanden) som pant, og Hebr. 10,19-20 forklarer at det at forhænget i templet flængedes fra øverst til nederst da Jesus opgav ånden symboliserer at vejen ind til Gud nu er åben for enhver, der søger Ham. Derfor er jeg sikker på at enhver, der er født på ny (født af Gud) er i stand til at bedømme den forkyndelse de bliver udsat for, om den er sand eller falsk. Lad os derfor alle gøre, som jøderne i Berøa
Ap. Ger. 17,11: Disse jøder var mere imødekommende end jøderne i Thessaloniki, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.
Guds ord (Bibelen) roser jøderne i Berøa fordi de forholdt sig kritisk (kritisk på en positiv måde) til det Paulus sagde. Den, der overgiver sig fuldt ud til Guds ord i Bibelen er altså fri for al menneskeligt overformynderi. Fri til at leve et liv med kun én Herre (Jesus, der elsker os nok til at Han udholdt Korsets lidelse for vores frelses skyld). Derfor vil jeg tilskynde enhver til at Overgive sig til Ham og Ham alene. Læs Bibelen, medens du beder Helligånden om at kaste lys over dens tale for dig. Det er OK. at lytte til folk, der har gjort en indsats for at forstå Guds ord, men man må aldrig nogensinde tillægge disse personer samme autoritet, som Gud (eller Guds ord) selv. Jesus sagde i Luk. 15,4-7:»Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.
Gud er en opsøgende Gud, der rækker ud til mennesker for at frelse dem, og Han rækker ud til dig nu. Alt hvad du skal gøre er at sige til Gud ”Ja, jeg er villig til at omvende mig” og så vende ryggen til dit gamle syndige jeg, og ansigtet om imod dig, som for eksempel Beckett Cook, hvis vidnesbyrd du kan se ved at klikke her.
Copyright © All Rights Reserved