SPØRGSMÅL 2

Spørgsmål 2: Hvordan kan du sige at Helligånden ikke er Gud?


Men jeg har endnu et spørgsmål: 


Når jeg taler med mine jehovas vidner bekendte, som kommer til min dør, og som jeg har mødt gennem årene, så er spørgsmålet Helligånden. De fortæller mig at Helligånden kun er en kraft, at Helligånden er Guds ledende kraft.

Billedlig talt kan jeg på en måde godt forstå noget af det de siger.


Bibelen tilregner dog Helligånden visse egenskaber, som på Bibelsk tid kun kunne tilregnes en person. Han hører, Han ser, han føler. I dag har vi mikrofoner, som kan høre, vi har senscorer, som kan forskellige ting, - selv om de er døde skabte ting og ikke har personligheder. Vi har kameraer, der – selv om de ikke er personer, på en måde kan se. Mine jehovas vidner bekendte siger at det må være noget i den retning, men kan man spotte (være blasfemisk overfor)et kamera? Kan man volde en mikrofon sorg? Hvordan kan er maskine – en død ting, en kraft (noget uden personlighed) spottes eller føle sorg?


En føler kan måle svingninger og bevægelser. Der findes følere, som kan måle varme, endda minimale ændringer i temperaturer, vi har følere, der kan måle bevægelse, nogle, der kan måle ændringer i lysmønstre,  nogle, der kan måle ændringer i lysbrydninger osv. der findes maskiner, der kan gøre alle disse ting. Der findes kræfter, der kan gøre ting og samle ting op. Visse steder på vejene er der mikrobølgestråler, 

som kan måle bilers hastighed, ja, de kan måle noget, og kommunikere målingen videre. Nuvel, en trafikant, som får en fartbøde forbander måske måleudstyret, han råber måske efter fotofælden, men fotofælden bliver ikke fornærmet. Hvordan kan en, der kan blive fornærmet og føle sorg, når folk forbander og råber ad den være uden personlighed? Og hvordan kan person, som man er blasfemisk overfor være andet end Gud? Det græske ord er “blasphemeo” der finds andre ord for at forbande end “blasphemeo”.

At bespotte (egentlig “blasphemeo”) Helligånden kan ikke tilgives sagde Jesus (Matt. 12,31) de fortæller mig at man kan myrde og blive tilgivet, man kan bedrive utugt og blive tilgivet, man kan forestage unævnelige ting, og blive tilgivet, men hvis man spotter en kraft, som ikke engang er en person, så kan det ikke tilgives. Hvordan kan man spotte og bringe sorg over en kraft, som ikke er en person i en sådan en grad at det ikke kan tilgives? Vil du venligst svare mig på det? Man kan faktisk kun spotte (“blasphemeo”) Gud!

Hvis Helligånden ikke er Gud, hvordan kan man så “blasphemeo” Ham? Jeg synes det er et rimeligt og fair spørgsmål, jeg ønsker kun et rimeligt og fair svar. Giv mig venligst svaret. Jeg forsøger ikke at angribe, mobbe eller nedgøre dig, jeg forsøger at finde sandheden. Forklar mig venligst hvordan man kan “blasphemeo” en, der ikke er Gud, og hvordan man kan bringe sorg over en upersonlig kraft? Det er mit andet spørgsmål.

Spørgsmål 3 kan du komme direkte til ved at klikke her