første Tim. 2, 5-6b: For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus,  som gav sig selv som løsesum for alle

og Joh. 14, 6-7: Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

Det er altså sådan at ingen kommer til Faderen uden ved Jesus.

Når det er sagt, skal der siges lidt mere:

Joh. 1,1: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Og Joh. 1,14: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

 Jesus er Ordet, som blev kød (blev menneske). Det understreges yderligere i  

Hebr. 10, 5-7: Derfor siger han, da han træder ind i verden: Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig;  brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.  Da siger jeg: ›Se, jeg er kommet – i bogrullen er der skrevet om mig – for at gøre din vilje, Gud.

Jesus er altså Guds ord, som fik et menneskelegeme, og så er det sådan at Bibelen som den blev skrevet i grundteksterne er Guds ord.

Så man kan egentlig sige at Bibelen som den er givet os i grundteksterne er Jesus på skrift. Dette kombineret med at Jesus er den eneste formidler mellem Gud og mennesker

er forklaringen på at Åb. 22, 18-19 siger således: Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

Og at Jesus siger således i Joh. 8,51: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«

Da det nu er således at Bibelen på grundteksterne er Jesus på skrift, så betyder det at hvis man ikke holder fast ved Hans ord, men ændrer lidt hist og pist, så har man gjort det der

advares imod i 2. Kor. 11,3-4: men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.

En anderledes Jesus er en afgud, og en afgud kan ikke være formidler mellem Gud og mennesker, og kan derfor ikke frelse nogen.

om Guds ords virkning:

 Jeg har været med i gideonitarbejdet i 25 år. Gideonitternes formål er at uddele Bibler og Nye Testamenter til så mange, som muligt. Siden arbejdet blev grundlagt i 1908, har det resulteret i uddelingen af mere end 2 milliarder Bibler og Nye Testamenter, og det har resulteret i et hav af vidnesbyrd fra mennesker, som er kommet til personlig tro derved at de på den måde har lært Guds ord at kende. Erfaringen er den at de, der ved selvstudie af Guds ord kommer til tro, de bliver det vi normalt vil kalde evangeliske kristne. Jeg kender ikke eksempler på nogen, der ved selvstudie af Bibelen er blevet katolik eller Jehovas vidne, eller mormon. Hvis et menneske skal blive katolik, Jehovas vidne eller mormon, så kræver det at folk, der tilhører disse organisationer optræder, som åndelige vejledere for vedkommende. Der kræves altså det at nogle gør det som Åb. 22,18-19 siger de ryger i helvede for at gøre, nemlig at lægge til eller trække fra i Guds ord, for de, der selv læser Bibelen, som på den måde kommer til at se sig selv, som fortabte syndere, hvis eneste redning er at følge det råd Peter gav skarerne i Jerusalem på pinsedag, som vi læser

i Ap. Ger. 2,39:»Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.

De bliver derved født af Gud og bliver Hans børn, og får Helligånden (talsmanden) som gave. Og Helligånden vil så vejlede dem i forståelsen af det de læser i Bibelen. Og hvem kan være en bedre vejleder end Helligånden?